DANBIO forside

Udrulning af ny superbrugerfuktion til DANBIOS kontaktpersoner.

Mandag d. 08.03.2021

I tiden der kommer, vil der blive udrullet en ny superbrugerfuktion til DANBIOs kontaktpersoner.

Funktionen gør det lettere for DANBIOs kontaktpersoner at danne sig overblik over de relevante tilknyttede brugere. Det vil derfor i fremtiden blive lettere at udføre den kvartalsvise brugergennemgang.

Funktion der tilgår oversigten over tilknyttede brugere samt hvilke brugergrupper de tilhører vil fremover kunne findes ved at klikke på mappen ’Projekter og webfolder’ i venstre side af skærmen og benytte knappen ’USERS AND GROUPS’ i den nederste rubrik benævnt ’Superuser tasks.’

Funktionen bliver løbende udrullet i den kommende tid.

Med venlig hilsen

DANBIO sekretariatet

DANBIO på Sundhedsdatanettet

Mandag d.8.2.2021

Sikkerheden ved brug af danbio-online.dk er øget. Fremover vil man som bruger benytte DANBIO via Sundhedsdatanettet (sdn.danbio-online.dk), når man benytter loginfeltet "Login via Sundhedsdatanettet". Vi anbefaler at alle brugere benytter adgang via Sundhedsdatanettet.

Er din institution/klinik ikke på Sundhedsdatanettet vil du opleve at du ikke kan logge på. Du skal da benytte login feltet "Login udenom Sundhedsdatanettet". Fra 1. marts vil brugere der benytter login udenom Sundhedsdatanettet blive afkrævet såkaldt 2-faktor godkendelse (sms-kode) ved login.

Kvalitetsindikatorer og årsrapportmøde vedr. årsrapporten for 2020

DANBIOs kvalitetsindikatorer for 2020 med standarder og køreplan for dataoprensning til årsrapport frem til årsrapportmøde den 6. maj

Tirsdag d.3/11 2020

Kære DANBIO bruger

DANBIOs styregruppe har efter indstilling fra formandsskabet for Udvalget for Nationale Behandlingsvejledninger, DANBIOs sekretariat og i samarbejde med RKKP sat standarder for kvalitetsindikatorerne for RA og axSpA. Der er foretaget enkelte justeringer af de 2 kvalitetsindikatorsæt gældende for 2020. De kan findes her

DANBIOs indikatorsøgninger i FLEX-søgningen er tilpasset justeringerne, og det er muligt på ugentlig basis at tilgå sin egen afdelings indikatorresultater.

Data der bruges til Årsrapporten for 2020 vil blive ”låst” den 12. marts 2021, og du vil ind til da kunne ”rydde op”. Årsrapportmødet afholdes den 6. maj 2021, hvor resultaterne drøftes, og der vil være mulighed for at komme med kommentarer, der medtages i den endelige årsrapport.

DANBIOs årsrapport for 2019 kan findes her: Årsrapport 2019


Med venlig hilsen
DANBIO sekretariatet

 

NYT: Plakater om DANBIO til venteværelset målrettet patienterne

Ons. d.6.1.2021

Kære DANBIO bruger,

Som led i en oplysningskampagne målrettet patienterne, har vi udarbejdet to plakater:

Plakaterne er udarbejdet i DANBIOs brugerarbejdsgruppe, hvor flere patientrepræsentanter deltager. Tanken er, at plakaterne kan printes ud lokalt og hænges op i venteområder.

Plakaterne i lagt op i Power Point, så det er muligt fx at tilføje lokale kontaktoplysninger i bunden af plakaten.

Find DANBIOs vejledning til patienter om DANBIO her

Vejledningen indeholder bl.a. information om, hvordan patienten kommer på DANBIO hjemmefra via patient.danbio.dk

Se her for vejledninger om DANBIO til sundhedsfagligt personale og kontaktpersoner og afdelingsledelser 

Med venlig hilsen

DANBIO sekretariatet

Færre spørgsmål til patienterne i det nye år

Fra mandag d.4. januar 2021 vil patienterne møde færre spørgsmål, når de går på DANBIO-skærmen i venteværelset eller logger på DANBIO hjemmefra (danbio.dk).

HAQ spørgeskemaet afløses af MD-HAQ, som er en reduceret udgave af den fulde HAQ, fx ”forsvinder” badekarspørgsmålet. Antallet af spørgsmål reduceres med 12 spørgsmål.
Der er udarbejdet en algoritme, en omregningsfaktor, så man kan beregne den fulde HAQ-score ud fra MD-HAQ til brug i forskningsprojekter.

Hvad får det af betydning for dig som benytter DANBIO i dit arbejde?

  • Når man åbner HAQ-fanebladet vil man i en overgangsperiode (ca. 1 år) fortsat få vist alle HAQ spørgsmålene. De HAQ spørgsmål, der er pillet ud af patienternes spørgsmålspakke, vil da være ubesvarede.
  • I dag kan man aflæse to HAQ-scorer fra patienttavlen (HAQ-score baseret på den fulde HAQ og MD-HAQ). Det vil man fortsat kunne for de eksisterende besøg, men for fremtidige besøg vil kun MD-HAQ beregnes.
  • Eksisterende eCRF’er vil ikke få ændret i deres HAQ spørgsmål

Har I nogle spørgsmål til ovenstående er I som altid velkomne til at kontakte sekretariatet.

Ny version af DANBIOs brugervejledning

Onsdag d.11. november 2020

Kære DANBIO bruger

Vi gør opmærksom på at der er kommet tilføjelser til DANBIOs brugervejledning som indebærer:
- Udtrapning af ordination (overføres endnu ikke ikke til journalnotat) s.21
- Visning af ordination fra patienttavlen s.23
- Registrering af behandlende læge s.30
- Henvisning til vejledning vedr. vindue ml. patientens besvarelse hjemmefra og den objektive undersøgelse s.34. Se også her
- Flexsøgning og indikatorsøgning s.35
- Slette knap i visit s.36

I disse måneder er der mange afdelinger der rydder op i data og afslutter patienter. Se på s.17, hvordan du afslutter en patient i DANBIO.

Den seneste version af brugervejledningen kan findes her

Har du spørgsmål til DANBIO er du altid velkommen til at kontakte sekretariatet på tlf. 38633103 (kl.9.00-14.00) eller på mail databasen@danbio-online.dk

Med venlig hilsen
DANBIO-sekretariatet

Lister til prioritering af COVID-19 vaccination blandt patienter i DANBIO

man d.11. januar 2021

Find lister til prioritering af COVID-19 vaccination blandt patienter i DANBIO

Listerne findes lokalt i DANBIO med ny knap "PATIENT STATUS LISTE (C-REPORT)" samme sted som du finder webfolderen. Se også guide til at finde lister herimage001.jpg

To nye studier om COVID-19 pandemiens betydning for gigtpatienter

Tirsdag d.12. januar 2021

Der er publiceret 2 studier der benytter DANBIO-data til belysning af COVID-pandemiens betydning for vores inflammatoriske gigtpatienter.

Det ene studie er en spørgeskemaundersøgelse blandt DANBIOs patienter. Gennemførelse af dette studie sikrede i øvrigt lanceringen af DANBIO hjemmefra og en stor del af landets reumatologiske afd. har deltaget.

Self-protection strategies and health behavior in patients with inflammatory rheumatic diseases during the COVID-19 pandemic: results and predictors in more than 12 000 patients with inflammatory rheumatic diseases followed in the Danish DANBIO registry.

Glintborg B et al. RMD Open 2021;7:e001505.doi:10.1136/rmdopen-2020-001505 (Link https://rmdopen.bmj.com/content/rmdopen/7/1/e001505.full.pdf )

Det andet studie undersøger risikoen for at blive indlagt med COVID-19 hos danske patienter med leddegigt, spondylartropati, bindevævssygdomme og vaskulitis og er baseret på nationale data fra DANBIO og Landspatientregisteret. Studiet er gennemført af en forskergruppe fra Reumatologisk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital i samarbejde med kollega fra Videncenter for Gigt- og Rygsygdomme på Rigshospitalet

Incidence and severeness of COVID-19 hospitalisation in patients with inflammatory rheumatic disease: a nationwide cohort study from Denmark

Cordtz R et al. Rheumatology (Oxford)2020 Dec 28;keaa897. doi: 10.1093/rheumatology/keaa897. Online ahead of print (Link til pubmed: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33369663/)

Registrering af projekttilknytning og samtykke til årsrapporten for RBGB

Fredag d.8/1-2021

Kære DANBIO-brugere

I forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten for Regionernes Bio- og GenomBank (Dansk ReumaBiobank) skal der trækkes data fra DANBIO om bl.a. projekttilknytning, diagnose og samtykke.
I bedes derfor huske at have færdigregistreret data på jeres patienter i 2020 senest den 1. februar 2021.

Bioanalytiker Debbie Nadelmann registrerer samtykkeerklæringer for Biomarkørprotokollen og erstatter Teresa Rozenfeld, som er gået på pension. Debbie kan kontaktes på debbie.nadelmann@regionh.dk

Dette vedrører altså årsrapporten for RBGB og IKKE DANBIOs årsrapport.

Mvh RBGB-sekretariatet/DANBIO-sekretariatet

Opdaterede procedurebeskrivelser vedr. DANBIO

Fredag d.23/12-2020

Der er publiceret nye versioner af DANBIOs SOP'er heriblandt::

DAN-004 Anvendelse af DANBIOs IT-platform til videnskabelige projekter

Alle DANBIOs SOP'er kan findes her

Ny vejledning - Vindue mellem patientens besvarelse hjemmefra og den objektive undersøgelse

Med lanceringen af DANBIO hjemmefra er der flere brugere, der har efterspurgt generelle retningslinjer for et passende vindue mellem patientens besvarelse hjemmefra og den objektive undersøgelse med behandleren.

DANBIO anbefaler et vindue på max +/- 14 dage, med mindre at patienten/behandleren vurderer, at situationen har ændret sig siden besvarelsen.

Se her for en kort vejledning til håndtering af dette i DANBIO

DANBIOs årsrapport i Ugeskrift for Læger

Tirsdag d.10/11-2020

DANBIOs årsrapport vedr. 2019 omtales med resumé i Ugeskrift for Læger. Se link til pdf her:

Med venlig hilsen
DANBIO-sekretariatet

Nyt fra Medicinrådet: Medicinrådets vurdering af upadacitinib til behandling af kronisk leddegigt

Medicinrådets vurdering af upadacitinib til behandling af kronisk leddegigt kan hentes her

Nyt fra Medicinrådet: Opdateret lægemiddelrekommandation vedr. kronisk leddegigt

Fra Medicinrådet er der kommet en ny opdateret lægemiddelrekommandation vedr. kronisk leddegigt.

Lægemiddelrekommandationen kan hentes her.

Lancering af DANBIO hjemmefra

Til alle DANBIO brugere

Lancering af DANBIO hjemmefra, patient.danbio.dk

Patienterne kan nu også besvare spørgsmål i DANBIO hjemmefra. Indtastning kan ske via PC, tablet eller smartphone. I konsultationen indhentes patientens svar på vanlig vis via den røde knap i DANBIO. Dette kan være en stor fordel både ved de for tiden hyppigere telefonkontakter men også ved fysiske fremmøder.

Patienterne er informeret via et brev, der blev sendt i e-Boks i perioden 19/5-26/5. I brevet henvises patienten til patient.danbio.dk for at benytte DANBIO Hjemmefra. Login foregår med NemID.

Danbio.dk er en ny DANBIO hjemmeside, som er rettet mod patienten. Her vil patienten kunne læse mere om DANBIO, DANBIO hjemmefra og COVID-19 spørgeskemaundersøgelsen - samt finde link til indtastning (patient.danbio.dk). Siden vil løbende blive opdateret med information af relevans for patienterne.

 

Procedure hvis patient henvender sig til afdeling vedr. login problemer på DANBIO hjemmefra via patient.danbio.dk

  • På danbio.dk/faq kan man finde svar på de hyppigste problemer, der kan opstå for patienten. Disse svar vil blive opdateret løbende.
  • For problemer, der ikke kan afhjælpes via information på danbio.dk, beder vi afdelingen sende følgende informationer til support@zitelab.dk: mobilnummer, navn og første 6 cifre fra cpr., hvornår (dag og time), var det på touchskærm i venteværelse eller hjemmefra, hvis da på mobil eller computer? Der vil herefter ske en prioritering af henvendelser, evt. således at patienten vil blive kontaktet direkte af en medarbejder fra ZiteLab for at afdække evt. særlige problemer.

Spørgsmål vedrørende DANBIO hjemmefra rettes til DANBIO sekretariatet (databasen@danbio-online.dk), og vedrørende COVID-19 spørgeskemaundersøgelsen til Bente Glintborg (glintborg@dadlnet.dk).

Vi glæder os meget til at tilbyde disse nye muligheder til vores patienter og ser frem til fortsat godt nationalt samarbejde.

Med venlig hilsen

DANBIO sekretariatet, Dorte Vendelbo Jensen, Sara Engel, Merete Lund Hetland 

Touch løsning. Tjek af version og evt. opdatering af version

Dette er en opgave du skal foretage een gang. Herefter kan din touch løsning automatisk blive opdateret

Vi har en ny version ude nu som gør det lettere at blive "opdateret".

Da manglende automatisk opdatering er problemet vi vil løse - er det første gang netop ikke automatisk ...

Du kan selv få den seneste version ved at klikke øverst til højre så Menuen kommer frem som vist nedenfor og derefter klikke på "Genhent løsning".

For at se at det virkede skal du se version 1.2.5 skrevet med svag grå skrift som vist nederst til venstre.

Screenshot from 2020-06-12 10-22-40.png

Opdateret touch løsning og særlig instruktion hvis denne side kommer frem

Du skal kun gøre noget særligt hvis du ser en touch skærm som vist på billedet.

Vi har her til morgen 12. Juni 2020 en ny løsning ude som kan betyde at jeres touch skærm viser side som nedenfor.

Hvis det sker er instruktionen følgende:

1. Tryk på tekst "Genhent løsning"  som vist nedenfor i venstre top (linie 3) af billedet

2 Tryk på "Bekræft" som vist nederst i billedet

Det kan også være (det er det vi forventer sker) du ser en helt fin side. Så skal du intet gøre!

touch_2020_06_12.pngxxxx