Prædiktive biomarkører hos patienter med leddegigt behandlet med TNF-alfa-hæmmere

Biologiske lægemidler har revolutioneret behandlingen af patienter med svær leddegigt, men mindst 30% af patienterne har ikke gavn af behandlingen. I dette projekt undersøger vi, om gener og dannelsen af antistof hos leddegigt-patienter behandlet med TNF-alfa-hæmmere (en type biologisk medicin) kan forudsige behandlingseffekten.

Vi undersøger  blodprøver fra patienter som er startet i behandling med TNF-alfa-hæmmere for genetiske ændringer samt mængden og typen af molekylet mikroRNA (en nyopdaget type molekyle med stor indflydelse på regulering af gener). Desuden undersøger vi, hvor hyppigt paitenter danner antistoffer mod TNF-alfa-hæmmere, og om denne antistofdannelse har betydning for behandlingseffekten og risikoen for bivirkninger.

Oplysninger om behandlingseffekt og vivirkninger indhenter vi fra DANBIO-databasen.

Vi håber, at projektet kan give os viden, som kan bruges til at skræddersy behandlingen af den enkelte patient med leddegigt.

Hovedansvarlig for projektet: læge, ph.d.-studerende Sophine B. Krintel     Kontakt: krintel@sophine.dk